2011 sejlede Activ ifølge filmen til verdens ende. Det slutter dog ikke der. Tværtimod. Set i det bagudskuende funklende nordlys, var det nærmere begyndelsen til noget endnu større.
I 2008 sejlede bramsejlskonnerten Activ i Danmark Ekspeditionens kølvand, hvor hun også slog rekorden for nordligste landfald for træskib. I 2009 boltrede hun sig som Pequod i Moby Dick. Som skrevet allerede var 2011 så ekspeditionen til Nordøstgrønland. En ekspedition hvis efterdønninger endnu ruller.
Ikke ubetydelige bedrifter i en tid hvor ikke mange skibe af eg har vind i sejlene. Det er derfor med stor stolthed, at vi nu kan løfte en flig af sløret for næste ekspedition. Barren er løftet betydeligt, for hvad der skal komme. For forskningen, - den sørejse der er tegnet i kortet og de eventyr som intet af ovenstående vil kunne måle sig med.
Allerede før vi anløb havn med 2011 ekspeditionen, var kaptajn og ekspeditionsleder Jonas Bergsøe igang med at skabe grundlaget for nye ekspeditioner med Activ, ud fra fundamentet i de erfaringer han havde gjort sig på de forgående ekspeditioner.
I det efterfølgende har han sammen med en betydelig gruppe af dedikerede mennesker, som vi snart vil kunne fortælle meget mere om, arbejdet hårdt i tusinder af timer på at løfte en plan for, hvor Activ skal folde sine sejl ud og berige de næste år.
Champagne propperne har lydt, rommen har fyldt glassene, klaveret spillet om læ, og vi kan uden at tøve love, at det denne gang bliver endnu mere spændende og også epokegørende at følge. Intet mindre. Eventyret vil bruse voldsommere. Mål og ambitioner er løftet til nye højder.
Vi må dog holde på hemmelighederne lidt endnu. Vi ville dog lige dele glæde og begejstring her samt forhåbentlig pirre lidt til nysgerrigheden. Activ er på vej til at bryde nye kimminger, nye vidder og opdagelser. Så følg os her og på vores Facebook side for opdateringer.
Skal vi til sidst alligevel afsløre lidt, kan vi sige, at det at Activ er det sidste ishavsskib af træ og under sejl, vil der endnu en gang til fulde blive brug for.
“iacta alea est”