Fugleperspektivet
Landskabet folder sig ud - som i et puslespil falder brikkerne på plads.Bo Elberling 30. august

Fugleperspektivet

Som den ”umulige humlebi” i luften – er Jeppe i sin drageflyver et yderst attraktivt hjælpemiddel. Den røde propel brummer, og vi slipper havoverfladen for få minutter efter at glide igennem luften med slukket motor.

Skrevet af Bo Elberling | 30 August 2011
Kategori Videnskab | Periode Anden Periode

Mere om "Fugleperspektivet"

I det tidlige aftenlys er skyggerne fra bjergene stedvis lange. Andre dele af landskabet lyses op af et smukt og varmt lys. En herlig aften.

Formålet med at gå i luften er at få et fugleperspektiv. Uanset hvor meget vi går rundt i landskabet, og uanset hvor mange boringer vi får lavet, er det en brøkdel af landskabets helhed vi får dækket.

Her i 200-300 m højde folder landskabet sig ud i stor skala med en fantastisk variation af landskabsformer dannet af is, vand og vind gennem meget lang tid.

Gamle marine terrasser, som afspejler landets hævning de sidste 1000vis af år afløses af moræneaflejringer skubbet foran en gletscher. Her er sedimenter aflejret hulter til bulter. Andre steder ses klitter dannet af vind opbygget af velsorterede sedimenter.

Vi dykker og går ned i en højde af bare 100 meter og de enkelte plantesamfund ligner små brikker i et puslespil. Samspillet mellem små topografiske variationer i landskabet og de nuværende plantesamfund kan ikke illustreres bedre.

Hvor der om vinteren aflejres dybe snefaner vil der nedstrøms være større fugtig den efterfølgende sommer – her findes f.eks. pil. På de mere tørre afblæsningsflader vil sneen fyge væk. Her trives andre planter f.eks. dryas.

Alt dette kan ses fra luften og kan bruges i en opskalering, hvor enkelte måleområder og boring skal bruges til at forstå  landskabet som en helhed.

Ved at sejle og flyve 100-200 km på tværs - fra indlandsisen i øst mod havet i vest - opleves desuden i stor skala et samspil mellem landskab, klima og vegetation.

På den strækning ses en markant variation i landskabet. Andelen af lavtliggende områder øges markant mod kysten. Tilsvarende øges nedbørsmængderne, vegetationsdækket og frodigheden.

Jeg kigger specifikt efter landskabets oaser i form af fugtige lavninger hvor der dannes kær, og hvor græsser og kæruld kan bidrage til en tørvedannelse samt bidrage til en frigivelse af den vigtige drivhusgas metan. Men vi finder dem kun i meget begrænset omfang. Dette er vigtigt i relation til at sætte detaljerede målinger andre steder ind i en rumlig analyse af de isfrie områder i Nordøst-Grønland.

En ting er sikkert: at overfladen med planter og dyr gennem 1000-vis af år har tilpasset sig løbende ændringer i klima og landskab. Også i fremtiden vil klima og landskabet være foranderlige størrelser – også selvom man måske synes at landskabet er bevaringsværdigt som det er.

Måske er det den foranderlighed og dynamik som er landskabets egentlige skønhed.