Fascination er drivkraften
Som kunst er resultatet sjældent entydigt, men ofte overraskende. Bo Elberling 24. august 2011

Fascination er drivkraften

Mellem hav og is dukker landet op. De fleste steder hvor jordoverfladen ses, er der også planter og dyr – og måske resterne fra fortidens mennesker. Et samspil mellem det levende og døde folder sig ud – lige nu i efterårets smukke farver.

Skrevet af Bo Elberling | 24 August 2011
Kategori Videnskab | Periode Anden Periode

Mere om "Fascination er drivkraften"

Fascination og nysgerrighed driver én mod Grønland og den næste boring. Som en bog ligger viden om fortidens samspil mellem klima, planter, jord og landskabets dannelse gemt lige under jordoverfladen.

Permafrosten er den naturlige bund og begrænsning for liv i de overfladenære lag. Permafrosten er en overraskende størrelse – per definition lag som har været frosset i mindst to år i træk. En blanding af sedimenter og is med luftbobler smelter mellem fingrene på én. Smeltevand og gasser forsvinder – men hvorhen? Borekernen bliver levende, når den tør - organismer vågner til dåd og ånder som deres slægtninge ved overfladen.

Fra andre steder ved vi, at der kan frigives både kuldioxid,
metan og lattergas, når permafrostlag tør – men vi ved ikke hvor stor en del, der frigives til atmosfæren. Der skal måles og vejes. Fortolkninger og foreløbige konklusioner skal underbygges. Som kunst er resultatet sjældent
entydigt, men ofte overraskende.

For naturgeografen er skala et vigtigt nøgleord. Observationer, processer og fortolkninger får mere værdi, hvis de meningsfuldt kan skaleres op. Den elegante observation er således den ”repræsentative observation”.

Ved at være til stede i landskabet opleves et øjeblik. Ved at stoppe op opleves en forandring, solen dukker frem bag en
sky eller en blok jord skrider ned mod floden.

Men vi er her også for at fange årets gang og forskelle år fra år – så vi efterlader mere end vores fodspor. I såvel vinterens mørke som sensommerens varme vil data om bl.a. temperatur og vandindhold i forskellige dybder de næste 2 år tikke ind på en datalogger. Derved søges vores korte besøg i området og vores videre analyse af indsamlede prøver at indgå en større helhedsbetragtning, som egentlig er en søgen efter en forbedret forståelse af et samspil mellem processer i både tid og rum.

Det er en udfordring ikke mindst her i Nordøstgrønland. Tilpasning og optimering har altid betydet ændringer – i Arktis både hurtige og langsomme. At gå i dybden i vores studier svarer til at bladre i bogen. Her finder vi lag fra ældre tider – nogle varmere nogle koldere end i dag – de varme perioder ses som mørke lag med ophobet kulstof, som siden er blevet begravet. Nutiden sættes derved i perspektiv.

De sidste dages undersøgelse har allerede givet os få svar men i særdeleshed givet anledning til mange nye spørgsmål – så der er heldigvis flere gode grunde til at vi snart skal tilbage.