Og skibet hedder Activ
Jonas er kaptajn. Bo er kok. Og skibet hedder Activ.Bjarke Ingels 10. september

Og skibet hedder Activ

Arkitekt Bjarke Ingels har lavet en lille sang ombord Activ. Oplev den her med indbygget slideshow.
‘Og Skibet hedder Activ’.

Skrevet af Bjarke Ingels | 10 September 2011
Kategori Kunst Activ | Periode Tredje Periode

Når isen brydes

Tågen tager Activ og omslutter os midt i Danmarks Strædet. Et af de mest berygtede farvande i verden. Berygtet for storm, voldsom sø kombineret med kulde og is. Mens vi sejler her, mærker vi kun resterne af, hvad har været de sidste døgn. Rullende dønninger, spredte isbjerge og store skosser.

Skrevet af Simon Rubaudo | 06 September 2011
Kategori Activ | Periode Tredje Periode

Mere om "Når isen brydes"

Mørket er her. Det gør det at se frem smukt og dramatisk. Lyset fra lanternerne danner et skyggespil under skonnertmasten og frem. Rebene bruger tågen som lærred og ligner store stavrende edderkoppeben, der hjælper os forude med at trække skibet.

På undertoppen bliver skibets liner til marhalm på en forblæst klit. Det hele har stemning af en af gammel kornet sort hvid film. En grynet suppe af faldene dis og lanternernes udadgående lys. Når man ser op ad tårnet, som vi kalder skonnerten med alle sejl sat, forsvinder det glidende. Bramsejlet, det øverste råsejl, er næsten forsvundet med kun nogle svage sorte aftegninger i den svævende grå dis.

På toppen af skuet er det en udvasket rød og grøn lanterne som sætter det sort hvide i relief og fortæller, sammen med skrogets rislende hvisken, at vi går for sejl.

Agter står drivende dragter. Med gule næb og ansigter indpakket så kun øjnene vådt skuer frem under dråberne. Man mærker vinden som en ganske let regn, der smyger sig ind og isnende blødt rør en på kinden fra bagbord. Vi er på vej sydpå. På flugt fra isen. Igen.

DMI har givet varsel, at det er med at komme ud, inden Scoresbysund lukkes af et massivt isbælte fra nord. Lavtrykkene danner kæde for at hjælpe med at skovle det ned. Snurretoppe med vind fra nord.

Vandtemperaturen er faldet faretruende og ved affart var vi på plus 1,1 grad faldet fra 3,5 på blot to døgn. Da vi haler trosserne, er der nyis på vandet, der skær i fingrene for hvert tag. Luften er skarp. Skibet er dækket af rim.  Det sidste halvandet døgn har det sneet let dog forsvindende ved anslag. Vi mærker vinteren snuse til Grønland. Friskt og
krævende.

Det er med tunge hjerter, at vi har måtte forlade det, vi har arbejdet for så hårdt for i mange måneder, før end vi er færdige. Heldigvis har sidste hold forskere og kunstnere besluttet at sejle med os ud og i hvert fald følge skibet til vores næste destination.

Kathrine har fået lidt prøver på turen, koncentreret som parfume, fyldt med liv og glade smil - mens der skrives her, tales der meget begejstret over de optagne fund, og der spejdes taktfast til Activs bevægelser i mikroskopet plantet på skridsikker dug ved spisebordet i salonen.

Bjarke er på vejen blevet næsten fuldbåren sømand i salt, højde, smil og blod. Ann forsøger at lytte havet ind. Erik har rattet.

Men vi har endegyldigt for denne gang lagt Grønlands tinder og vidder bag os. Bjergene stod vagt ved udgangen, hvide under violet himmel og en stigende orange sol, da vi for sidste gang i år på disse breddegrader stævnede gennem isen, der allerede gik fra karm til karm af Scoresbysund ellers på denne årstid normalt åbne port.

Som vi snor os igennem, kysser isskosser Activs bov et knasende og brydende far vel og på gensyn. Et isbjerg vinker blåt med bølgeslag højt og hvidt i luften, mens søkonger på en gang adrætte og buttede ser til fra kanten.

Har man følt, at man var parat til snart at komme hjem, er det nu svært at give slip på det, som nu bogstaveligt ligger bag os.

Foran os er Island. Landkending er allerede spottet, og delfinerne har lyst op foran boven. Naja spottet hval i morgentimerne. Eventyret glimter stadig i blink som morild langs skibssiden og vores rute. Hvis man lytter vel kan man høre en havfrue besynge lokkende kyster.

Fra ‘Tankebrættet’ ved Scoresbysund

Man siger, at vinteren i Østgrønland starter den 1. september - og det kom til at passe i år.

Skrevet af Naja Mikkelsen | 05 September 2011
Kategori Videnskab | Periode Tredje Periode

Mere om "Fra ‘Tankebrættet’ ved Scoresbysund"

Da ekspeditionens Hold 3 landede i Constable Point den 1. september, skinnede solen, og holdet fik lejlighed til at hilse på ekspeditionsdeltagerne fra Hold 2, der havde tilbragt to uger i sol og varme i Ella Ø området.

Men allerede inden det nye hold havde fået indlogeret sig ombord Activ, sænkede vinteren sig over Constable Point og Scoresbysund Fjorden.

Activ havde ellers forsøgt at undslippe vinterens anmarch og en stor nordfra kommende isbræmme ved at forlade Ella Ø området og sejle sydpå og
ind i Scoresbysund Fjorden.

Her havde skibet aftalt at mødes med det tredje og sidste ekspeditionshold i Constable Point.

Men denne undvigemanøvre lykkedes ikke helt. En kraftig nordenstorm ramte således i går Scorebysund området, hvor Activ nu har søgt ly ud for den lille by Illoqqortormiut / Scoresbysund.

Skibet ligger for anker, og ventetiden er indtil videre brugt til indkøb af supplerende madvarer i den lokale Brugs, varme brusebade i land og til vandreture i det hujende stormvejr.

De stejle basaltfjelde mod syd er forsvundet i snefoget, og byen Illoqqortormiut virker uddød. Hvor børnene for få dage siden løb rundt og legede i solen, er der nu øde og tomt. Vinteren er over os.

Ombord på Activ er der dog varmt og lunt. Brændeovnen buldrer lystigt og sender god varme ud i Salonen, hvor alle sysler med forskellige opgaver. Et mikroskop er rigget til og de første prøver analyseres, mens andre skriver afhandlinger og atter andre læser bøger.

I kabyssen er Bo som altid i gang med at forberede det næste skønne måltid. Vi spiser ikke kager, thi Bo’s altid friskbagte og herlige brød erstatter alle former for søde sager. Der er med andre ord sænket sig en stille vinterhygge over skibet.

Samtidig følger vi dog alle med i vejrets udvikling.  Vinden står nemlig stadig i nord, og fortsætter den endnu nogle dage med uformindsket styrke,
vil isbæltet, som Activ prøvede at undslippe, snart nå mundingen af Scoresbysund Fjord. Det vil betyde, at Activ risikerer at blive lukket inde i fjordsystemet.

Derfor har Activ kun ét valg, når bæltet rammer fjordmundingen, og det er at sætte ud før end isen lukker, og skibet endegyldigt spærres inde.

Så alle håber, at vinden snart løjer, så ekspeditionen kan få nogle gode arbejdsdage inde i fjordsystemet, inden vinteren for alvor bider sig fast, og Activ igen må sætte kursen mod Danmark.