Takussaagut
2014 3. GrønlandsekspeditionActiv er på vej hjem. Følg rejsen her under bloggen

Takussaagut

Activ er i Atlanten mellem Sydgrønland og Island. Mod øst med kursen sat på hjem. De sidste 10 timer har den stået på en fart over grunden mellem 8,5 og 6 knob isnit. Det er for kaptajn og ekspeditionsleder Jonas Bergsøe blevet tid til at reflektere lidt og sige farvel og på gensyn til Grønland for denne gang.

Skrevet af Jonas Bergsøe | 09 September 2014
Kategori Activ2014 3. Grønlands Ekspedition | Periode 2014 Activ hjemrejse

Mere om "Takussaagut"

Solen står lavt på himlen, fyrbåkerne ved Frederiksdal træder utydeligt frem ved foden af et ikke navngivet bjergmassiv der rejser sig 1320 meter over vandspejlet. Kursskifte fra 63 til 105, de næste fyrbåker pejles agterover i 285, efter et lille næs er passeret følges N-kysten og vi glider næsten umærkeligt ind i Torssukatak fjorden.
Bjergene mod vest er noget lavere end mod øst og danner derfor et skyggespil der i den nedgående sol blandes med de lavt hængende skyer som syntes at kravle henover bjergenes sider. Mørke, skarpt aftegnede og med sylespidse tinder fortsætter bjergmassiver på begge sider af fjorden. Der er ikke en krusning på fjordens sorte spejl da tusmørket lægger sig.

Med nattens komme er næsten hele besætningen gået køjs, en urolig sø udenfor kysten havde givet lidt problemer med at finde søben for flere af de nye. Kun Nadim, Adam og Fram syntes at være lige så tryllebundet som jeg, og bliver på dæk. Det er skyet og så mørkt man kan næsten snarere kan fornemme end se at fjorden der slår et knæk, deler sig i to og åbner sig i Ilua bassinet hvor fem fjordarme løber sammen. Fra Nord åbner himlen sig og i løbet af en halv time bades fjord og bjerge i et stjerneskær. Mælkevejen står tydeligt på himmelbuen og således hjulpet slår vi et sving ned af en sydlig fjordarm som igen deler sig i to og Prins Christian Sundsejles herefter ind.

Mens vi i nordlys tilbagelægger de sidste tredive sømil mod det åbne hav vender mine tanker tilbage til den tid vi har tilbragt på Vestkysten.

De sidste to videnskabshold, Mamont holdet og Volkwin med familie. En helt utrolig gæstfrihed og imødekommenhed i alle byer og bygder, som vi også har søgt at gengælde med åbent skib arrangementer, udendørs biograf og andet godt. Et par dejlige besøg hos Jeppe og Inge i deres hus i Søndre Igaliko, et farvel til Jeppe for denne gang da han tager flyveren hjem. Men vi glæder os allerede til at se ham igen.

Rejsen har været en smeltedigel af forskellige interesser med fjorten forskellige nationaliteter de seneste to en halv måned. En mængde oplevelser og meget lidt tid til at fordøje dem. Togtet har langt fra været problemfrit, men hvem tænker på det når nu man høre gletsjeren brage ret foran en og kort efter må styre hid og did mellem isskosser. I et nu jages tanker, som fra en svunden tid, på flugt af istågen der fra at sidde som en prop i mundingen af sundet,nu ruller imod os.
Aase og Birk har fået vatter-stagene monteret, solen viser sig flygtigt på kanten af bjergkammen for så at omsluttes at tågen igen.

Der er et nyt hold om bord, det hold der skal sejle hjemover med os, ny energi, et mål der ikke strækker sig meget længere end dette ene; At sejle mod øst.