Bogen om Nordøstgrønland Ekspeditionen er udkommet
Eventyrlig EkspeditionBillederne og ordene er så levende, at man næsten selv kan høre, når skibet stædigt forcerer isen.

Bogen om Nordøstgrønland Ekspeditionen er udkommet

Med denne smukke og eksklusive coffee table book får læseren et indblik i de vilkår, deltagerne levede under, men bogen indfanger også stemninger fra Nordøstgrønlands storslåede natur, skibets knirken og de dramaer, der uvægerligt udspiller sig under ekstreme forhold. Bogen vil blive anmeldt i flere større aviser i den kommende tid.

Læs forlagets beskrivelse, se indslag fra TV2 og køb bogen online.

Skrevet af Activ Ekspeditionen 2011 | 14 December 2011
Kategori Kunst Videnskab Activ | Periode hele perioden

Mere om "Bogen om Nordøstgrønland Ekspeditionen er udkommet"

Se herunder profilerne på nogle af de deltagere, som omtales i bogen.

Nu kan det blive jul med Activ under træet

Nordøstgrønland Ekspeditionen 2011 som “coffee table book” kan købes i julehandlen fra den 9 december.

Forlaget Ehorn & Hummerston har i ekspeditionens ånd med hjælp fra kaptajn, filmhold, deltagere og besætning, samlet et omfangsrigt materiale af både kunstneriske arbejder udført under og efter ekspeditionen af Erik Steffensen, Daniel Richter og Tal R, billeder fra ekspeditionen, blogs, samt blandt andet yderligere tekster af Minik Rosing og Jonas Bergsøe m.f.

195 siders komprimeret julehygge og eventyr med is, bramsejlsskonnert, kunst og videnskab i de smukkeste egne af Nordøstgrønland.
Første oplag er trykt i begrænset oplag, men forventes at være i de fleste velassoterede boghandlere landet over. Så man skal skynde sig.
Uden tvivl årets julegave ...

Deskgalleri
Rentegning
Jonasjustin
Trykgalleri

The expedition to the end of the world

Efter at have indsamlet et unikt filmisk materiale fra Nordøstgrønland Ekspeditionen 2011 henvender filmholdet sig nu til internationale finansiører og broadcastere for at finansiere færdiggørelsesarbejdet.

Skrevet af Activ Ekspeditionen 2011 | 08 November 2011
Kategori Film | Periode hele perioden

Mere om "The expedition to the end of the world"

Filmholdet ved Haslund Film, Daniel Dencik, Janus Metz og Michael Haslund-Christensen, som har været ombord Activ og filmet under hele ekspeditionen, pitcher i november ekspeditionsfilmen foran internationale broadcastere og finansiører fra hele verden for at indhente økonomi til bearbejdningen af det store filmiske materiale fra ekspeditionen.

Filmholdet præsenterer i den forbindelse filmidé og trailer på henholdsvis den prestigefulde internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX i København, på verdens største dokumentarfestival IDFA i Amsterdam og ved Göteborg Filmfestival.

Den færdige film forventes klar i slutningen af 2012.