Skjodlungen, Nanok, Augpilagtoq.
2014 3. GrønlandsekspeditionFølg ekspeditionen her under blogs. Denne gang nærkontakt med nordens konge.

Skjodlungen, Nanok, Augpilagtoq.

Activ er i sit rette element og ekspeditionen flyder på alle måder. Til vands, lands og i luften. Store oplevelser for de ombordværende fylde lasten en af de største måske mødet med nordens konge. Isbjørnen.

Der er kuling i vente, vi tog ankeret i Tingmiarmiut klokken 04:00 om morgenen og gled for lave omdrejninger ud i tågen. Kold og tæt som en mur af fugt og væde ruller den ind imod os, først fra Nord siden Syd, Øst og Vest. Sigten veksler mellem 100 og 500 meter, isbjerge tegner sig skarpt for så at blive indhyllet og derefter komme frem igen i deres, for os, nye position.

De næste 14 timer går det Nordover til ankerplads i den sagnomspundne Skjoldungen Fjord.
Her er spytter gletschere isklumper i størrelse som villahuse ned i fjorden fra 1400 meters højde. En meget aktiv gletscher lader os ikke i tvivl om hvorfor den har fået navnet ”Drøneren”. Her er smukt og ved vores første ankerplads i Dronning Maries Dal springer fjeldørred over vandspejlet, og i vores net. Jeg har under indsejlingen fundet et ikke tidligere registreret undersøisk bjerg ved kap Skjold som Villy har lovet at opmåle senere med sin multibeam.

Jeppe er flyvende hver dag og det vælter ind med søkerner, marine kerner, stenprøver, skaller, grus, hydrografisk opmåling, mudder, DNA og Isotoper.  Stednavne langs vores rute hedder ting som: Pandebrasken, Kæmpekeglen, Jættevuggen, Svartalfbjerg, Skinfaxe, Vend om, Gyldenbørste og Kokkefars Hat. Sidstnævnte hat viste sig at være den bedste ankerplads vi fandt i fjorden.

Fra Skjoldungen sejler vi tilbage til Tingmiarmiut hvor der er besætningsskifte med en Bell Helikopter, de vil kun bruge 2 af vores 4 medbragte tromler Jet A1 – Fuel så resten kommer i vores efterhånden lidt slunkne brændstoftanke.
Så går turen, igen, i tæt iståge mod Lindenow Fjord. Her lægger vi ind i ”Peers Vig” som i 1932-33 blev brugt af skonnerterne ”Nordstjernen” & ”Th. Stauning”. De valgte godt dengang og vigen er fortryllende. Et større vandfald bruser ned i vigen så man må råbe til hinanden når man er tæt ved. På første tur i land finder vi en mængde sortebær og birkerørhat. Her er ruiner af vinterhuse, teltringe, konebådsstøtter, en prægtig varde og til, og med stengrave hvor afblegede skeletter ligger slet skjult og griner til os. Mættet af oplevelser og endnu et funklende måltid af Gonzalo’s hånd går vi til ro på en (næsten) sikker ankerplads med sandbund og 10 meters dybde.

Om morgenen er Jeppe tidligt på benene, kalder på mig og melder om bjørnebesøg om natten og at den nu er på vej igen – Jeg tager det for en spøg og beder om morgenfred men Jeppe fastholder at den er god nok og Nanok er på vej for at besøge os, igen, - i talende stund.
Så er der ikke andet for end at komme i tøjet og se hvad der er på færde.

Ganske rigtigt, Vores ene gummibåd har 5 flænger fra en bjørnelap. Bjørnen har stjålet en ”grap bag” fra gummibåden, svømmet med den tilbage til stranden og flået bund og top af, spist de 3 plader chokolade der var i den og tilmed tygget i en nødraket. Efter sådan en appetitvækker har den fået lyst til mere. Med god fart og kurs mod Activ giver den det indtryk at vi er det næste på menuen.

Sjældent har jeg set besætningen flå jollerne til vejrs så hurtigt på en anmodning som nu, og den sidste jolle stiger til vejrs idet isbjørnen ankommer. Det gør det sværere at komme ombord, Nanok svømmer rundt om Activ så tæt på skroget at den ofte har kontakt derved, undertiden strækker den hals og ligesom kigger efter et sted at sætte ind, der er patroner i geværet og så forsvinder bjørnen ind under agterspejlet. Rattet drejer, den har sat sig på roret og da jeg tager fat og drejer dette hårdt fra side til side kan jeg tydeligt mærke modstanden, indtil den trimler af. Da alle ombord har fået en oplevelse af at være på nært hold af en isbjørn skræmmer vi den væk med løse skud. Den fortrækker til stranden og holder os under observation de næste 24 timer afbrudt af yderligere lidt besøg og løse skud. Da vi tager ankeret og går Sydover følger den os et stykke vej langs kysten inden den lægger sig i en solplet i det lange græs og ser os forsvinde i disen.

Prins Christians Sund løbes ind for sejl, vejrstationen med sin besynderlige trappe ses om bagbord, Geologer landsættes på den Nordlige bred og vi fortsætter til ”Sværdfisken Havn”, der er en ankerplads ganske tæt under land markeret med et stok-anker i gul maling på en klippe. Da vi næste dag ikke finder en egnet ankerplads ved geologernes ønskelokalitet går vi til nærmeste ankerplads som er i en meget lille naturhavn ved en bygd der hedder Augpilagtoq. Ifølge den Grønlandske havnelods er det største skib der har ligget her 110GT, altså ca. 3 gange mindre end Activ.

Indløbet er ganske smalt med sidestrøm så der skulle god styrefart til. Vinden agten fra skubbede også på så vi lod bagbord anker gå og løb henover dette og brugte det til at dreje om –det virker og med en vending om egen akse (der var ikke plads til meget mere) kunne vi totte op på den agtertrosse som Aase og Fram lå klar med. Inden der var gået 5 minutter var nær hele bygden i jollerne, unge som gamle cirklede omkring os med hilsner og tilråb. Vi inviterede til besøg, børn først, næste dag kl. 12:00.

Da var bygden tømt for folk og der var en leben ombord med dans på dækket, jongleren og klaverspil om læ. Vi har fået sæl, helleflynder og ørred ombord, besætningen har været til flerstemmig korsang i kirken ned hyldstsang til Augpilagtoq på melodien til ”Sådan er kapitalismen”. Det er en mægtig oplevelse at blive modtaget med en sådan gæstfrihed.

Nanok jonas bergsoee activ 2014