Is om maven
Det er også en voldsom oplevelse. Lyden når isen rammer skroget.Simon Rubaudo 21. august 2011

Is om maven

Strindberg Land og Lakseelven føles som at være tæt på hvordan et eventyr kan og skal se ud. Omkring os flyder flade stykker af havis. Fra gletcheren få kilometer herfra kommer afbræk af store isskibe med kurs sydover.

Skrevet af Simon Rubaudo | 21 August 2011
Kategori Activ | Periode Anden Periode

Mere om "Is om maven"

Til bagbord A hytten. En lille trekantet konstruktion med Sirius’ slæder foran og en stor flad strækning med Lakseelven snoende sig igennem. Hvirvlende reflekterende de omkredsende bjerge. Styrbord ligger “Lagfjeldet” aflangt, lyst med en rød opmærksomheds-søgende hanekam. Det fungerer også som et lærred for skyernes skyggespil, døgnets lys, farver og timer. Af samme grund flere af besætningens yndling blandt de mange her.

Gletcheren kævler, klaveret gløder

Om aftenen når her bliver stille kan man høre gletcheren kælve som fjern torden og sprøde knæk. Terners og mågers skrig. Elvens udløb som en fjern rislen. Kluggen fra vand der slår mod nærliggende skosser. Stor lyd.
Fjernt.

Under dæk kan man høre Bo Elberling ved klaveret, mens man har ildstedet i ryggen. Den anden aften var det en eksklusiv koncert for Jens og Simon - samt selvfølgelig alle andre på kamrerne. Så samler der sig en fyldig ro i skibet og hos os i det. Tankerne kan flyde stille som isen udenfor skibets eg. Rækker frem og tilbage.

FIB’en flyver igen

Jeppe har haft udfordringer med sin flyvemaskine, hvilket resulterede i en nødlandlanding uden de store problemer dog grundet et ubelejligt ødelagt stempel. Der skal dog meget til at bringe vores pilot ud af fatning.
Med stor og hurtig hjælp fik han en ny motor op med Hold 2. Den er blevet sat på FIB’en, og Jeppe flyver nu igen med forskere, filmhold og kunstnere.


Det er også Jeppe, der står for vores projekt heroppe med at registrere fiskelivet. I nat satte vi net for også på dette sted at undersøge, hvilke fiskearter og i hvilke størrelser der findes her. Det blev til nogle stykker
fjeldørreder.

Fisk i formaldelin

Jeppe nummererede og tog DNA prøver af fiskene. Ved de større fisk blev der også taget prøver af deres maveindhold, som indeholdt nogle for Jeppe
uspecificerede fisk. Et par af fiskene var så store, at der ikke var plads til deres kroppe i vores kar med sprit og formaldelin. Så kun hovederne blev gemt.

Det er for Jeppe interessant at fiskene når den størrelse, da det blandt andet tyder på, at der ikke ellers fiskes i området, og at fiskene derfor får lov at vokse sig store. Ud over fjeldørreder har vi fanget ulk.

Tidligere på Ella Ø blev en terne konstrueret, et slags firkantet fiskebur på cirka halvanden gange halvanden meter gange 60 centimeter , som vi skal bruge til at fiske på meget dybt vand, og på den måde prøve at se om vi måske kan finde arter ikke tidligere set i området. Den står og venter på os på dækket og er blevet beklædt med grønt net.

At løbe fra isen

Lige nu er vi i gang med at løbe fra isen. For isen er kommet. Isen har presset sig fra havet og ind i fjordsystemet. Den truede med at lukke os inde. En situation vi hele tiden skal være opmærksom på. Søren er i tønden. Jonas ved roret. Der guides og geares for at sno sig mellem de mange skosser og finde en passage til åbent vand.

Som det sker så tit til søs, måtte jeg hurtigt skippe mine gøremål og deltage i det, som nu var vigtigst, og hvor hele besætningen skulle i brug på dæk. Til is-sejladsen.
Jeppe havde tidligere været oppe i flyveren og tjekket isens tæthed, men inden vi fik de forskellige forskerhold tilbage fra deres udflugter, havde den samlet sig yderligere, og vi måtte skubbe og sno os gennem isen, der til tider nåede op på en tæthed på hele syv tiendedele. Det som for Activ er nær maksimum.

Hun kan ta’ det og gør det

Activ er bygget til issejllads og det er med fryd at opleve hende i sit rette element. Hun kan ta’ det og gør det. Det er også en voldsom oplevelse. Lyden når isen rammer skroget. Når flager knækkes af Activs vægt og fart. Høre maskinen arbejde. Mærke at blive stoppet. Mærke rystelserne og blive sat ud af balance. Kigge frem og se is, is og mere is næsten så langt øjet rækker. Spejde efter og vurdere de passager, som vi har behov for i det.

Vandet som ellers har været grønt i flere nuancer på vores tur, bliver sort når isen er så tæt og gør sit til at øge fornemmelsen af drama sammen med den hvide is med sine drillende skingrende blå og turquis fødder. Det er noget af den mest ekstreme sejlads, man kan begive sig ud i og for os som sejler en af grundene til at være her.

Jonas arbejder med skibets rat, motor og propel. Dampen står ud af næse og mund i den kolde luft. Smilet er stort.

Frit vand, vi er ude af labyrinten, og vores venner fra Sirius venter på den anden side af isen. De skal igennem den samme is som os for at tilse A-hytten, som vi netop har forladt. Vi giver lidt videre, hvordan vi har oplevet isen, og hvor den var mest til at arbejde med. Deres lille orange skib indtager isen, mens vi slipper den for at sejle endnu en nat mod vores
næste ankerplads ved Ymer Ø, hvor geologerne skal oprette en klimastation.

Det er blevet koldere

Det er blevet koldere, og man mærker tydeligt hvordan den måske ikke bider, men er begyndt at nappe og kræve mere. Nysneen er rykket længere ned og ligger nu på fjelde og bjerge omkring os under 1000 meters højde. Sejladsen gennem Kejser Franz Josephs Fjord er dog ikke mindre spetakulær med lavt hængende skyer i det dunkle lys. Det er stadig ikke mørkt her om natten, men det bliver mørkere. Omkring os er det største antal af nysgerrige sæler vi har set. Der er næsten hele tiden et rundt hoved, som følger os.

Morgenen står smukt, da vi endelig kan ankre op. Det bliver en dag med mange oplevelser oven på de fire timers søvn, vi redder os denne formiddag.