Når isen brydes
Mørket er her. Det gør det at se frem smukt og dramatisk.Smon Rubaudo 6. september

Når isen brydes

Tågen tager Activ og omslutter os midt i Danmarks Strædet. Et af de mest berygtede farvande i verden. Berygtet for storm, voldsom sø kombineret med kulde og is. Mens vi sejler her, mærker vi kun resterne af, hvad har været de sidste døgn. Rullende dønninger, spredte isbjerge og store skosser.

Skrevet af Simon Rubaudo | 06 September 2011
Kategori Activ | Periode Tredje Periode

Mere om "Når isen brydes"

Mørket er her. Det gør det at se frem smukt og dramatisk. Lyset fra lanternerne danner et skyggespil under skonnertmasten og frem. Rebene bruger tågen som lærred og ligner store stavrende edderkoppeben, der hjælper os forude med at trække skibet.

På undertoppen bliver skibets liner til marhalm på en forblæst klit. Det hele har stemning af en af gammel kornet sort hvid film. En grynet suppe af faldene dis og lanternernes udadgående lys. Når man ser op ad tårnet, som vi kalder skonnerten med alle sejl sat, forsvinder det glidende. Bramsejlet, det øverste råsejl, er næsten forsvundet med kun nogle svage sorte aftegninger i den svævende grå dis.

På toppen af skuet er det en udvasket rød og grøn lanterne som sætter det sort hvide i relief og fortæller, sammen med skrogets rislende hvisken, at vi går for sejl.

Agter står drivende dragter. Med gule næb og ansigter indpakket så kun øjnene vådt skuer frem under dråberne. Man mærker vinden som en ganske let regn, der smyger sig ind og isnende blødt rør en på kinden fra bagbord. Vi er på vej sydpå. På flugt fra isen. Igen.

DMI har givet varsel, at det er med at komme ud, inden Scoresbysund lukkes af et massivt isbælte fra nord. Lavtrykkene danner kæde for at hjælpe med at skovle det ned. Snurretoppe med vind fra nord.

Vandtemperaturen er faldet faretruende og ved affart var vi på plus 1,1 grad faldet fra 3,5 på blot to døgn. Da vi haler trosserne, er der nyis på vandet, der skær i fingrene for hvert tag. Luften er skarp. Skibet er dækket af rim.  Det sidste halvandet døgn har det sneet let dog forsvindende ved anslag. Vi mærker vinteren snuse til Grønland. Friskt og
krævende.

Det er med tunge hjerter, at vi har måtte forlade det, vi har arbejdet for så hårdt for i mange måneder, før end vi er færdige. Heldigvis har sidste hold forskere og kunstnere besluttet at sejle med os ud og i hvert fald følge skibet til vores næste destination.

Kathrine har fået lidt prøver på turen, koncentreret som parfume, fyldt med liv og glade smil - mens der skrives her, tales der meget begejstret over de optagne fund, og der spejdes taktfast til Activs bevægelser i mikroskopet plantet på skridsikker dug ved spisebordet i salonen.

Bjarke er på vejen blevet næsten fuldbåren sømand i salt, højde, smil og blod. Ann forsøger at lytte havet ind. Erik har rattet.

Men vi har endegyldigt for denne gang lagt Grønlands tinder og vidder bag os. Bjergene stod vagt ved udgangen, hvide under violet himmel og en stigende orange sol, da vi for sidste gang i år på disse breddegrader stævnede gennem isen, der allerede gik fra karm til karm af Scoresbysund ellers på denne årstid normalt åbne port.

Som vi snor os igennem, kysser isskosser Activs bov et knasende og brydende far vel og på gensyn. Et isbjerg vinker blåt med bølgeslag højt og hvidt i luften, mens søkonger på en gang adrætte og buttede ser til fra kanten.

Har man følt, at man var parat til snart at komme hjem, er det nu svært at give slip på det, som nu bogstaveligt ligger bag os.

Foran os er Island. Landkending er allerede spottet, og delfinerne har lyst op foran boven. Naja spottet hval i morgentimerne. Eventyret glimter stadig i blink som morild langs skibssiden og vores rute. Hvis man lytter vel kan man høre en havfrue besynge lokkende kyster.