Blåt mørke fra nul til fire
Nattevagter til søs kan være rå og kolde eller bløde og silkeagtige.Simon Rubaudo, 17. juli

Blåt mørke fra nul til fire

Døgnet opløses efter få dage til søs. Opdeles i roterende vagter, - det er som tiden forsvinder og ”Nevernever land” indfinder sig i tidsmæssig tåge. Man sover, slapper lidt af med en bog eller musik, udfører arbejder ombord, - når man ikke er på vagt, – og ellers er man netop det.

Skrevet af Simon Rubaudo | 17 July 2011
Kategori Activ | Periode Danmark-Island

Mere om "Blåt mørke fra nul til fire"

Nattevagten har sin specielle charme til søs. De kan være rå og kolde, knugende, farlige, bidende og truende i deres ugennemsigtighed, få en slem sø eller skyer i anmarch til at virke mere pågående.

Men nattevagter kan også være bløde og silkeagtige - omsluttende, livgivende, restituerende, poetiske. Give meningen til hele rejsen. Løsne sjælen, være glimtende og magisk fortryllende. Lokke hvaler, delfiner og havfruer frem i lysende spor af morild, med små opvartende selvlysende sprutter til følge.

Natten kan give overskuelighed i at vejen tegnes op i lys. Røde, grønne, hvide blink af forskellig interval og mening - der flytter sig og fortæller om sig selv, og hvordan man bevæger sig i forhold til hinanden, hvem man er, hvem som viger for hvem,  hvilke trin der skal danses for at ikke at træde hinanden over de maritime fødder.

På Activ startes vagten typisk med, at man bliver purret af en fra foregående vagt. Venligt, - med en rask kommentar og et drillende smil – eller bestemt, hvis der skal være hastværk på ens kommen på dæk. Sejl bjærges, sættes eller andet arbejde hvor der kræves hænder - hurtigt.

Mens man ifører sig sit sejlertøj fornemmer man skibets bevægelser, lyde fra vejr og vand. Forsøger at få en idé om, hvordan det er på dæk. Det kan snyde. Specielt når man bor i mandskabslukaf’et forskibs. Der kan det ind imellem virke, som alt står i et - specielt i modgående sø, men når man kommer på dæk, er man blevet snydt af gammel dønning. Midtskibs kan alt virke ganske roligt, men udenfor være stormomsust. Man får dog hurtig en fornemmelse for vejrets luner og Activs reaktion i forhold til dem.

Man stikker hovedet igennem lugen, på sin vej til rorpladsen agter, tjekkes hvor meget sejl der eventuelt er oppe og hvordan de står, og hvad som man ikke lige fornemmede fra køjen. Et kort øjeblik ved rorsmanden inden vagten overgives. Evt. hændelser på de sidste fire timer overgives. Evt. vejrændringer og nye udsigter. Skibe i nærheden pointeres. Kurs.

Og så tager man hende. Kompasset lyser venligt mod en, dråber af dug eller regn slører rosen. Plotteren giver en linie, sejlene stilling, bølger og vind mærkes. Activs dæk er foran en i en enten rolig fast kurs eller i tagfat med bølgerne, så de hvide skumsprøjt oplyser vanter og vævlinger som silhuetter i natten. Når vejret virkelig bider, kan det føles som Activ er på vej til at lette fra bølgerne det ene øjeblik og dykke helt under det andet – og man med som på ryggen af en hval. Fornemmer hendes aner som lasteskib til netop Arktis.

Står man der alene, kan det være som at man nogle gange bliver et med skibet, bevægelser og kursen. Det er en beruselse som får en til at føle sig umådelig heldig og på det helt rette sted lige der.

Sjældent er man dog alene på vagt. Ofte er man en to tre stykker. Sågar flere. Så kommer historierne. Selvfølgelig dem som er gode og får en tand til for underholdningens skyld, men også dem om en selv, som man aldrig troede man skulle fortælle. Og hvis det ikke rækker kan en pandelampe, en bog og højtlæsning få stjernerne til at lytte med. På nattevagter kan man få venner, der holder hele livet.

På Activs arktiske rejser er nattevagter specielle, i at lyset kun svinder en smule i nattens timer. Noget vi allerede er begyndt at mærke. Natten er et blødt filter, som spreder lyset mere diffust. Gemmer skyggerne væk.
Maler søen op i en akvarelagtig mytisk sløret tone.

Og en nat som den forgangne hvor Richard og jeg var i riggen og på bovsprydet, kan man mærke trætheden i kroppen og man kender klokken, men alt er alligevel oplyst. Noget der kan gøre det lidt svært at finde ro i køjen, når man endelig finder den, og hundevagten er forbi.