Bjørn
Han tiltrak os med sin tilstedeværelse, som kun en sirene kan tiltrække med sin sangSøren Svendsen 1. september 2011

Bjørn

Vi har talt meget om Ham. Han var noget af det første vi talte om, da vi mødtes i Svendborg på en regnfuld junidag, og vi taler om Ham endnu.

Skrevet af Søren Svendsen | 01 September 2011
Kategori Activ | Periode Anden Periode

Mere om "Bjørn"

Dengang var det med forventning i stemmen og flammer i øjnene, hver gang der blev nævnt ordet BJØRN. Vi talte om, hvordan det ville være at se Ham.
Om at stå overfor Ham. Om hvorvidt vi overhovedet kom til at se Ham. I spøg talte vi om, hvordan vi skulle bryde med Ham, tackle ham eller skyde ham, for til sidst at have Ham liggende hjemme foran pejsen.

På Island drak vi Polar Beer og fik en lille BJØRN på.
Den første isskosse vi påsejlede ved Scoresbysund bar tydelige spor efter BJØRN, og der blev konstant holdt udkig efter Ham. Hvem skulle blive den første til at melde NANOK?

Tiden gik, og håbet om BJØRN begyndte så småt at svinde, men vi glemte Ham aldrig!

En nat, efter knap 14 dage i BJØRNs hjemegn, så vi Ham så endelig. Stor og mægtig luntede Han rundt inde på bredden af Kjærulffjorden. Og så midt om
natten! Heldigvis er sommernætterne lyse, og vi kunne tydeligt se ham.

Pludselig var Han virkelig, og ikke blot noget vi havde at tale om, eller et minde fra Aalborg Zoo, Nordisk Film eller salig Knut fra TV. BJØRN af kød og blod. Med kæmpe labber, små lodne ører, spidse tænder og en pondus som områdets hersker, kiggede han overbærende på os, mens han luntede op og væk i terrænet.

På trods af lystige bemærkninger som ”Arh, de kunne da godt have vasket Ham, han er jo helt beskidt”, emmede luften af æresfrygt for denne polare
øverstbefalende.  Vi havde set BJØRN, det var lykkedes, og vi var ikke til at skyde igennem. Nu kunne vi sådan set godt rejse hjem igen, hvilket hold
1 da også snart derefter gjorde. Der skulle gå næsten to uger mere, før vi skulle se Ham igen.

Mailia havn i Vegasund. En lille isoleret perle af en ankerplads ikke langt fra ishavet. BJØRNeland! Han lod os ikke vente ret længe.

Morgenen efter ankomst, mens vi stod og betragtede en stor flok moskusokser tæt inde på bredden, blev der atter meldt BJØRN. Moskusokserne havde opdaget Ham og var stukket af. Vi troede, at det var vores gummibåd, de var blevet bange for, men Han gav os et andet svar.

En tur i land var allerede aftalt, men at Han gik rundt derinde et sted, skulle måske have været nok
til at holde os på i sikker afstand. Frygten for at blive overmandet af Isens Kæmpe blev dog overvundet at trangen til at se Ham igen. Han tiltrak os med sin tilstedeværelse, som kun en sirene kan tiltrække med
sin sang, og en lille ekspedition blev landsat.

Det blev næsten til en gang legen ”røvere og soldater”. Et højdedrag blev indtaget for at få udsynet over denne lille halvø, og med ladte geværer begav vi os indad i
landet.

BJØRN blev observeret igen! Nu stod Han på bagbenene på en klippe, måske 500m væk, og med snuden i vejret. Imponerende syn, men nu stod Han
mellem vores lille ekspedition og det sikre skib. En hurtig beslutning blev truffet om at trække os tilbage den vej vi var kommet, og få en båd fra skibet ind at hente os. Med adrenalinen kildrende blev vi sejlet
tilbage til Activ. Var det en tosset beslutning at tage ind for at se Ham? Måske, men vi er bestemt blevet en KÆMPE oplevelse rigere alle sammen.

Samme aften var Han der igen. Denne gang i færd med at rasere en hytte, som Sirius patruljen bruger på deres slæderejser. Han må have kunne lugte maden derinde. Et eller andet har i hvert fald fået Ham til at rykke ydervæggen ned, og kradse hul i den inderste og banke begge vinduer ind.

Hvad han havde fundet derinde, fandt vi ud af næste dag, da vi på opfordring fra Sirius tog over for at bese skaderne. Her vil jeg gerne nævne, at vi jo naturligvis ikke gik direkte på en BJØRNs bytte uden at jage Ham væk først. Han var tydeligvis ikke glad for motorstøjen fra jollen, og Han skyndte sig at springe i vandet for at svømme væk da vi nærmede os.

Tomme flade dåser flåede tomater, tomme nutellaglas, dåser uden mælkepulver, madrasser, hundemad, ALT raseret. Selv blader og bøger var der tygget i. Dog bør det fremhæves at Euroman var intakt, og Hemingway
manglede et hjørne. Måske en BJØRN der forstår sig på litteratur?

Vi har talt meget om Ham, og vi taler om Ham endnu.
Alt vel ombord.